Fri leg i NZ!
Vi hygger os fortsat i New Zealand. Tiden nærmer sig, hvor vi drager videre til Australien, men inden da forsøger jeg at suge så meget af landet til mig, som jeg overhovedet kan nå. Disse dage befinder vi os på nordøen.





Vi hygger os fortsat i New Zealand. Tiden nærmer sig, hvor vi drager videre til Australien, men inden da forsøger jeg at suge så meget af landet til mig, som jeg overhovedet kan nå. Disse dage befinder vi os på nordøen.





Efter at have været i gang i tre uger med alverdens planlagte aktiviteter, er det blevet tid til, at vi alle sammen må holde fri i en uge. Det kalder vi fri-ugen. Sådan én får vi også i både Australien og Bali.
Der er altså nu mulighed for, at vi i selvvalgte grupper kan begive os ud på eventyr, inden vi igen skal mødes i Auckland d. 9. april og flyve sammen til Australien.




Turen til Abel Tasman Nationalpark var simpelthen fantastisk. Hvis vi ser bort fra den første aften, hvor der var regn og blæst for alle pengene. Men de to efterfølgende dage var der høj solskin og noget der nærmede sig 20 grader. Se for dig selv!





Nu drager jeg afsted til nationalparken, Abel Tasman i New Zealand. Her er der absolut ingen internet, og jeg tror faktisk, det bliver sundt for mig at koble helt af. Jeg glæder mig i hvert fald til at være i nuet og hygge mig med de andre – helt uden distraktioner fra omverden. Men frygt ej! Jeg vender stærkt tilbage med farverige billeder fra vores kajaktur langs nationalparkens kyst om 3-4 dage.

I får lige nogle ekstra billeder her fra New Zealand, når nu jeg alligevel sidder og venter på, at mit fly letter og bringer mig til næste stop i New Zealand: Nelson!






Der er altid noget at lave her i Queenstown. Og vi forsøger at nå så meget af det som muligt, i de uger vi er så heldige at være her.
De sidste par dage er ingen undtagelse: Vi har kørt i svævebane ned langs en bjergside, vi har gynget i en gynge i 300 meters højde, vi har fløjet i helikopter og pludseligt stået i sne til anklerne. Vi har også sejlet i jetboat og river raftet ned af bjergsidens floder i en kæmpe gummibåd.





Sikke et fantastisk smukt sted, jeg er. Uanset hvilken vej jeg kigger, så kan jeg se den majestætiske bjergkæde tårne sig op omkring mig og byen. Vores vandreture giver mig også mulighed for at se byen fra mange smukke vinkler.




Så fik jeg også prøvet det! I går sprang jeg ud af et fly fra 15.000 fods højde med et frit fald på hele 60 sekunder, inden faldskærmen blev udløst! Det må være et af mit livs absolutte højdepunkter. Og ikke kun bogstaveligt talt!




Vi får prøvet mange spændende ting her i New Zealand. Vi startede med at vandre højt op i bjergene. Det var blot 450 meter højt, men stigningen var så stejl, at vi nærmest klatrede op i stedet for at gå. Vi har fået af vide, at dette ville blive den nemmeste rute ud tre!

Vi har også været ude og skyde med bue og pil – godt nok kun bløde pile. Og så gjaldt det ellers om at skyde hinanden, og jeg var ret god til det!

Vi fik også lov til at spille fodbold inde i en kæmpestor, oppustelig boble. Det resulterede i mange flyvende mennesker.
Se bare her:

Så er vi endelig ankommet til New Zealand, som er vores første store destination ud af tre! Her er skønt, køligt og sindssygt smukt!



New Zealand – eller måske især Queenstown – er én stor forlystelse. Det er byen, vi bor i. Her er alt, hvad hjertet begærer, når det kommer til ekstremsport. Vi kaster os ud i så mange ting som muligt! Foreløbigt er der følgende på programmet:
